|
|
 |
Nyt samarbejde mellem PJ Auto A/S i Køge og NEERGÅRDS CAMPING
4. februar 2010
Med udgangspunkt i den rivende udvikling som salg af autocampere har i Danmark, er der indgået et nyt samarbejde mellem et stærkt og dynamisk autofirma i Køge, nemlig PJ Auto A/S og Neergårds Camping autocamper afdeling i Hedehusene. PJ Auto A/S er meget stærk på salg af biler – især biler til erhvervslivet. Neergårds Camping er meget stærk på salg og udlejning af autocampere. Derfor finder begge parter, at dette samarbejde er ideelt.
Per Jørgensen fra PJ Auto A/S udtaler: PJ Auto blev etableret i 1982 i Greve. Vi flyttede til Køge i 1985. Firmaet blev omdannet til PJ Auto A/S i 1990. I juni 2009 måtte vi erkende, at vores lokaler i Køge efter 24 år var blevet for trange, hvorfor vi valgte at flytte til større og mere moderne omgivelser på Værkstedsvej i Køge N. Årligt sælger vi ca. 4-500 biler, primært varevogne, men også person- og lastbiler samt busser, autocampere, motorcykler og trailere er en del af vores omsætning. Kort sagt har vi altid et bredt sortiment – og hvis ikke du finder, hvad du søger, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi bestræber os altid på at yde en professionel betjening i et uformelt miljø.
Poul Neergård fra Neergårds Camping udtaler: Neergårds Camping har siden 1990 arbejdet meget målrettet efter at få en stor markedsandel af de autocampere, som sælges i Danmark. Dette resultat har vi opnået – og vi har opnået, at vi har en udlejningsafdeling for autocampere, som er kendt globalt blandt bookingselskaber som bestiller autocamper ferie i Nordeuropa. Vi råder over en stor udlejningsflåde og udlejer autocampere til flere udenlandske turister end til danskere. Vi udlejer meget gerne til danskere, men vi har en kæmpe fordel med vor geografiske placering tæt ved Københavns lufthavn og vore udenlandske kontakter, som vi har plejet gennem mange år. Med vort nye samarbejde med PJ Auto i Køge, kan kunder der søger en næsten ny autocamper – men til en billigere pris end den nye, da den har været anvendt til udlejning, få mulighed for at se et stort udvalg både i Køge og i Hedehusene. Fabriksnye autocampere af flere fabrikater fra Europas førende producenter markedsføres også i begge forretninger. Køberne af autocampere kan få den bedste service af professionelle fagfolk i Køge og i Hedehusene. På begge salgssteder serviceres motordelen og kabinen, således at kunderne ikke skal køre til to forskellige værksteder, men kan få totalservice begge steder. På de to firmaers hjemmesider kan man følge hvilke autocampere som står på lager.
http://www.pj-biler.dk/8707.cms
http://www.neergaard.com/indhold/transportDB/list.asp?fabrikat=0&entityType=2&prisgruppe=0&beds=0&runsearch=True&siteGuid=324&x=37&y=14
|
|
|