|
|
 |
Campinginformation
| Hvilken sikkerhed har man når man køber brugt campingvogn hos en forhandler? |
 |
Er en brugt campingvogn i orden når man køber den af en forhandler ? Af Per Jespersen
Når man som campist overvejer at købe campingvogn melder der sig mange spørgsmål. For det første skal det være en ny vogn eller en brugt ? Mange vælger at starte med at købe en brugt vogn, for ikke at investere flere penge end højst nødvendigt, før man er helt sikker på at camping er den interesse familien skal samles omkring i tiden fremover. Jeg har selv købt brugt campingvogn 2 gange og hver gang har tanken strejfet mig, om nu værkstedet har klargjort den ordentligt. Mange spørgsmål er dukket op i hovedet indtil man har fået afprøvet vognen på de første campingture og fået set at alt fungerede efter hensigten:
- Er der mon fugt i karrosseriet ? - Er gasanlægget i orden ? - Er bremserne i orden ? - Er køleskabet i orden ?
|
|
 |
På ovenstående billede afleverer caravantekniker Calle de 3 attester, gas- fugt- og brugtvognsattest til vognenes nye ejer. Attesterne giver købere af brugte campingvogne en sikkerhed for at de er i orden og gennemgået fra A til Z. Men til ovenstående billede hører der en lille forhistorie. Jeg har gennem de sidste 12-15 år haft en del forskellige telt- og campingvogne på anhængertrækket. Jeg startede med at være den lykkelige ejer af en Camplet i 4 år, for derefter at køre med en Detleffs 460 i 2 år. Så kom turen til en Hymer Nova 530 som jeg nåede op på 410 overnatninger i de 4,5 år vi havde den. Den sidste vogn jeg har haft glæde af var en Hymer Nova 620 jeg havde stor glæde af i 3 år og den blev brugt flittigt til både sommer og vinterferier rundet i Norden. Men da jeg her i Januar i år besluttede at nu skulle der ske noget nyt, fik jeg lyst til at prøve en nordisk vogn med centralvarme, da vi de sidste 5 år også har været på skiferie med campingvognen. Mange ryster på hovedet når man fortæller at man bor i en campingvogn i mellem -5 til -30 graders frost som vi nåede at opleve i vores sidste Hymer Nova der var udstyret med blæservarme som de øvrige campingvogne vi har haft. Ikke et ondt ord om at blæservarmen, den kan hvis den optimeres lidt godt sørge for et fint indeklima selv i de ovennævnte frostgrader. Men i alle de år jeg har haft campingvogn, har jeg altid brugt en del tid på at forbedre dem på forskellig vis. Den sidste vogn jeg har haft, havde jeg udstyret med bl.a. solceller og batteribooster for at gøre mig uafhængig af strømstanderne på campingpladserne, da jeg ynder at udnytte allemansretten i Norden. Men da jeg nu ikke kunne finde på mere at bygge i den gamle Nova , tænkte jeg at nu ville jeg prøve noget helt nyt, at finde en lidt ældre Nordisk vogn med centralvarme, og så se hvad jeg kunne lave ved den for at optimere den så den passede til mit behov. Efter at have kigget rundt til forskellige forhandlere forelskede jeg mig i en vogn jeg fandt nede hos Neergaards Camping. Det var en Solifer Nordica 550 fra 1993 med dobbeltseng i den ene ende, og rundsiddegruppe i den anden. Efter at jeg havde skrevet slutseddel med Poul Neergaard, spurgte jeg ham om det var i orden at jeg fulgte min nye vogn når den blev klargjort på værkstedet. Så vi aftalte at jeg mødte op på værkstedet dagen efter hvor klargøringen skulle begynde.
|
|
 |
Vognen blev kørt ind på værkstedet hvor den blev placeret på en lift, og løftet lidt op for at checke bremser og undervogn.
Bremserne blev adskilt og renset for bremsestøv, derefter samlet igen og justeret. Dækkene blev efterset og da de var 10 år gamle og som følge af tidens ælde havde lidt smårevner blev vi enige om at udskifte dem. Gummi bliver jo mørt efterhånden, og på campingvogne er det sjældent på grund af nedslidt slidbane at dækkene skiftes, men oftere på grund af at dækkene bliver møre med tiden.
|
|
 |
Bremsestænger og kabler efterses og justeres. Ligeledes kontrolleres støddæmperne for utætheder.
|
|
 |
Chassisrammen efterses for skader og efterspændes om nødvendigt.
|
|
 |
Kassettetoilettets funktion efterses ude som inde.
|
|
 |
Ventiler og slangetilslutninger til vognens vandforsyning på 35 liter efterses og kontrolleres.
|
|
 |
Denne Solifer er udstyret med det centralvarmefyr der har modelbetegnelsen 2470, og det består af et kontrolpanel hvorfra man kan styre varmen i vognen.
|
|
 |
Vandet i centralvarmeanlægget kan enten opvarmes med gasfyret eller ved hjælp af en elpatron der som en slags ”dypkoger” opvarmer vandet med enten 1000 eller 2000 watt. Den første del af varmeanlægget der bliver efterset, er den del der fungerer ved hjælp af elpatronerne, og når der sættes 2000 watt på er der hurtigt varme på anlægget. Slanger, samlinger, radiatorer, pumpe og elpatron efterses for utætheder og funktion.
|
|
 |
Derefter kommer turen til den anden del af anlægget hvor opvarmningen skal foregå via gasfyret. Til at starte med skal selv anlægget trykprøves for at sikre at der ikke er utætheder i rørsystemet. På denne Solifer kører primusfyret med 50 millibar i gastryk, mens gasblussene i køkkenet fungerer ved 30 millibar. Men hele anlægget trykprøves til 150 millibar, og efter at det har stået med tryk på i en times tid kan vi konstatere at der er en utæthed i anlægget.
|
|
 |
På campingvognen er der eftermonteret en udvendig gasventil der kan benyttes til en evt. gasgrill, og efter at have sprayet med en lækagespray på alle samlinger i anlægget, kunne vi konstatere at det var ved samlingerne ved denne ventil at utætheden var.
|
|
 |
Efter at have efterspændt rørsamlingerne blev anlægget sat under tryk igen. For at komme til de rørsamlinger der skulle spændes skulle en del af sengearrangementet adskilles.
|
|
 |
Der er ikke meget plads at komme ind på, for at spænde omløberne på gasrøret. Anlægget holdt nu trykket og jeg var som nybagt ejer af denne vogn meget glad for at se, hvordan man ved en gennemgang af anlægget på et autoriseret værksted, finder sådanne fejl, der hvis de ikke opdages kan blive farlige for både en selv, men også dem der bor ved siden af en på campingpladserne.
|
|
 |
Efter at anlægget nu er blevet tætnet kan Primusfyret nu startes op, og de enkelte gasforbrugende apparater skal nu have målt deres afbrændte røggasser for sikre at de holder sig inden for de tolerancer fabrikanterne foreskriver. Der foretages både en test for gasfyret og en for køleskabet.
|
|
 |
Det apparatur der benyttes til disse målinger skal jævnligt kontrolleres , ligesom de teknikere der benytter det skal være uddannet til det for at kunne vurdere om gasinstallationen i vores campingvogne er i orden. Efter aflæsningen af gasfyret overføres dataene trådløst til en lille printer.
|
|
 |
Printeren udskriver en lille strimmel, som man får udleveret med den gasrapport man får over campingvognens gasinstallationer når den har været igennem en komplet gastest.
|
|
 |
Her ses den færdige gasrapport over campingvognen, med alle gasforbrugende apparater beskrevet.
|
|
 |
Herefter er det tid for en fugttest af campingvognen. Til dette formål er man igen afhængig af at have det rigtige måleudstyr, som i dette tilfælde er et lille måleapperat der er udstyret med et lille LCD-display hvor fugt målingen aflæses. For enden af apparatet er to meget tynde pigge der når man sætter det mod væggen i vognen måler den fugtighed der er lige præcis der, og det aflæses så på displayet.
|
|
 |
Det er specielt omkring alle samlinger, vinduesrammer, antenne gennemføringer der måles, men på den fugtattest værkstedet går frem efter, er det nøje angivet hvor der skal måles og hvor meget fugt der må måles de forskellige steder i vognen. Det er tilladt at tallene kan variere lidt, afhængig af hvor i vognen der måles.
|
|
 |
Efter en grundig gennemgang af alle punkterne på rapporten kan heldigvis konstatere at der i min nye vogn ikke er nogen fugtproblemer. Herunder ses den færdige rapport med beskrivelse af de forskellige målepunkter. Igen må jeg lige som ved gastesten konstatere at dette kan man ikke selv kontrollere uden at have det rigtige udstyr og den nødvendige erfaring/uddannelse. Det er ganske enkelt nødvendigt at sende sin vogn til disse eftersyn med jævne mellemrum. Og i den sidste ende vil man jo den dag man sælger vognen også få en bedre pris, når man kan dokumentere at den er vedligeholdt efter forskrifterne.
|
|
 |
Herefter var det tid til en gennemgang af de elektriske installationer inde i vognen. Alle lamper og kontakter afprøves og her ses Torben der gennemgik vognen fra A til Z i gang med at udbedre en fejl på et lysarmatur der ikke fungerede.
|
|
 |
Efter at alt elektrisk udstyr er gennemgået udvendigt og indvendigt i vognen, skal køleskabets funktion afprøves. Efter at det har været tændt i nogle timer, kan det med endnu et avanceret apparat måles at der er ved at komme frosttemperaturer inde i den lille fryseboks i køleskabet. Torben kan efter denne måling konstatere at køleskabet fungerer efter hensigten.
|
|
 |
Den sidste rapport der følger med når man handler brugt vogn hos Neergaards Camping, er selve brugtvognsattesten, der i hovedpunkter beskriver hvad der er gennemgået på vognen og jeg må sige at jeg efter at have været med til denne gennemgang ikke længere vil være i tvivl om vognen er i orden når den har været en tur igennem Neergaards service værksted.
|
|
 |
I øvrigt må jeg sige at det var meget spændende at opleve hvordan et sådant stort eftersyn gribes an, og meget betryggende at en gas utæthed som der var i vognen blev fundet og udbedret med en sikker professionel hånd. Tak til Torben og Calle på værkstedet fordi jeg måtte kigge med og komme med utrolig mange dumme spørgsmål for at sikre mig at jeg havde forstået det hele. En ting er sikkert en moderne campingvogn indeholder så meget teknik og elektronik, at man lige som med moderne biler for at sikre sig tingene fungerer, en gang imellem må have vognen efterset på et autoriseret værksted, for at kunne stole på at man får den glæde af sin investering, og det skylder man sig selv og familien. Neergaard Værksted er med i kæden af DCU-testcentre, og det sikrer også os som forbrugere at der er nogle krav til sådan et værksted, både til personalets løbende uddannelse men også til det avancerede udstyr der benyttes til diverse målinger i vognen. Når man køber brugt campingvogn hos Bl.a. Neergaards Camping i dag er der 2 års reklamationsret, hvis noget skulle gå i stykker eller der f.eks. skulle komme fugt i vognen, så med den nye købelov i hånden er vi jo som forbrugere godt rustet i dag, specielt hvis vognen forinden er godkendt med diverse rapporter på det det værksted, der er knyttet til forhandleren der har solgt vognen til forbrugeren. Så skal man handle brugt campingvogn i dag vil jeg helt sikkert anbefale at gøre det igennem en forhandler der lige som Neergaard kan stå inde for både salg, værksted og garanti på den leverede vogn.
|
|